|
|
 |
|
|
FORBEDRET ALUMINIUM HSM
En ny familie af justerbare endefræsere og planfræsere til højhastigheds fræsning (HSM) fra ISCAR forbedrer fræsning i aluminium og ikke-metaller, støbejern og hærdet stål – specielt til automobilindustrien og til flyindustrien. De dynamisk afbalancerede fræsere er specielt designet til at arbejde med skær med polykrystalin diamant (PCD) eller cubisk bornitrid (CBN) belægning, som beskytter kanterne og giver en fremragende overfladefinish. De understøtter også standard HSM HELIMILL hårdmetalskær. Både ved endefræsere og planfræsere sikrer interne kølekanaler en køligere skæreoverflade samtidig med at spånafgangen og modstanden mod løsægsdannelse forbedres. Plattelommer på fræseren har en fleksibel bagstopper, som kan justeres med en skrå skrue. Således kan man sikre en aksial placering på skærkanten indenfor 0,002 mm.
Endefræsere med betegnelsen E90AD, fås med HSK A63 skafter i fire diametre fra 25 til 50mm. Planfræsere med betegnelsen F90AD, dækker 50 til 80 mm området, også i fire størrelser.
Ved anvendelse sammen med HELIMILL hårdmetalskær giver de justerbare HSM fræsere en ekstrem glat fræsning med lave skærekræfter. HELIMILL skærets snoede kanter går roligt ind i emnet lidt efter lidt – på samme måde som en saks i papir – for at begrænse belastningen på skæroverfladen.
|
|
|
 |
|