|
|
 |
|
|
Nye ID5 PCD og IB85 PCBN belagte fræseskær
ISCAR lancerer et nyt TANGMILL ID5 PCD wiper skær og 2 HELIMILL skær med IB85 PCBN belagt spids til bearbejdning af støbejern og en bred vifte af vanskelige materialer ved høje skæreparametre. De nye LNAR 1106PN-R-S-W ID5 PCD belagte wiper skær har en meget stor frontal radius og skarp skærkant. De giver en ensartet ren kant og fremragende overfladefinish på mindre end Ra 0,3 µm. De nye skær kan anvendes på standard planfræsere eller de nye aksialt justerbare planfræsere med et eller to wiper skær (anbefales). ISCAR’s nye HELIMILL skær ADKW 1505 PDER IB85 har en IB85 PCBN iloddet spids og kan anvendes til 90° fræsere til semi-slet og sletbearbejdning i støbejern. Skæret har en 0,8 mm hjørneradius og en honet skærkant (0,03 mm). Det kan anvendes på standard F90AD...-SFR eller E90AD ...-HSK63-S aksialt justerbare fræsere. Ved at justere den aksiale position af skæret er det muligt at opnå en 0,3-0,7 µm overfladefinish. IB85 er en finkornet Polycrystallin Cubisk Boron Nitride kvalitet. Den lille kornstørrelse muliggør slibning af en meget skarp skærkant og opnåelse af høj overfladekvalitet, som igen giver fremragende standtid. IB85 kvaliteten kan anvendes til bearbejdning af en bred vifte af vanskelige materialer ved høje skæreparametre og giver fremragende standtid. IB85 indeholder 85% PCBN med Al Co og W binder. Det er et meget stærkt og sejt materiale, som kan anvendes til kraftig skrub og afbrudt spån. Materialeområdet, som dækkes af IB85, indbefatter hærdet og støbt stål over 45 HRc, gråt og nodular støbejern, pulvermetal og støbt metal samt varmeresistente legeringer.
|
|
|
 |
|